POWERED BYEuroPark Parkeringskontrol
EuroPark Parkeringskontrol

APCOA PARKING Danmark A/S's idégrundlag er at tilbyde de bedste og mest kundevenlige løsninger i parkeringsbranchen. I APCOA PARKING Danmark A/S ser vi parkering som en service og derfor arbejder vi på at gøre parkering nemt, trygt og ikke mindst overskueligt til gavn for både bilister og kunder.

I APCOA PARKING Danmark A/S udvikler vi hele tiden nye muligheder for dig som kunde og bruger. Se mere på vores hjemmeside.

APCOA PARKING Danmark A/S
EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol

Hyppigt stillede spørgsmål

Her på siden har vi samlet de oftest stillede spørgsmål til EuroPark og svar herpå.

P-billetter

Jeg havde betalt for en P-billet og lagt den synlig i frontruden - men den var faldet/gledet ned? (Gebyr-punkt 2)

Indberetningen fra parkeringsvagten dokumenterer, at P-billetten ikke var placeret synligt og læsbart for kontrol, da parkeringsvagten foretog sin observation. Parkeringsvagten har derfor ikke kunnet aflæse og kontrollere tidspunkt for køb af P-billet, udløbstidspunkt, hvilken parkeringsplads p-billetten er gyldig til. Det er ikke muligt at få eftergivet kravet (kontrolgebyret), selv om du er i stand til at eftersende en kopi af en indløst P-billet, som tilsyneladende er dækkende for parkeringen, fordi du ikke har overholdt reglerne, da P-billetten på observationstidspunktet ikke var placeret let læseligt og synligt for kontrol i køretøjets frontrude.

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Jeg havde betalt for en P-billet, men den lå med bagsiden op? (Gebyrpunkt 3)

Du opfylder ikke kravet om, at P-billetten er placeret synligt og let læseligt udefra i køretøjets frontrude. Parkeringsvagten har ikke haft mulighed for at kontrollere P-billetten. Det er ikke muligt at få eftergivet kravet (kontrolgebyret), selv om du er i stand til at indsende en kopi af en P-billet, som tilsyneladende er dækkende for parkeringen, fordi det det er påkrævet, at P-billetten på observationstidspunktet er placeret synligt og let læseligt for kontrol i køretøjets frontrude.

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Jeg forsøgte at trække en P-billet, men automaten virkede ikke?

Der er ofte en anden automat på parkeringspladsen, du kan benytte i stedet for. Hvis dette ikke er tilfældet, kan du IKKE parkere på pladsen, idet du ikke opfylder kravet om, at der skal være placeret en synlig og kontrollerbar P-billet i køretøjets frontrude. I tilfælde af, at automaten ikke virker, skal du fejlmelde automaten ved at ringe til telefonnummeret, som er anført på automaten.

Bemærk: på nogle pladser er det muligt at parkere mod betaling via app (Se ”Kan jeg benytte apps som APCOA FLOW og EasyPark ved parkering”). Du kan kun betale med apps hvis der er skiltet med det på pladsen. Du kan f.eks. bruge appen APCOA FLOW til at betale for din parkering. Hent appen eller opret parkeringen på hjemmesiden apcoaflow.dk.

 

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Kan jeg benytte apps som APCOA FLOW og EasyPark ved parkering?

Ja, på parkeringspladser med betalingsparkering, der kontrolleres af EuroPark Parkeringskontrol vil det fremgå af skiltningen, om det er muligt at betale for parkering med mobiltelefon gennem appen APCOA FLOW eller appen EasyPark.

Bemærk, at der ved betaling via APCOA FLOW eller EasyPark skal indtastes registreringsnummer (nummerplade) og områdekode. Vi anbefaler altid, at det tjekkes om den valgte områdekode er den samme, som den områdekode der fremgår af skiltningen på parkeringspladsen. Det er områdekoden som fremgår af skiltningen på pladsen som skal anvendes, når man angiver hvilken parkeringsplads, som man har parkeret på.

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Hvordan foregår betaling med debetkort?

Hvis du betaler med debetkort (f.eks. Mastercard, Maestro mfl. (ikke Dankort)) på vores betalingsautomat eller i appen APCOA FLOW, kan der blive reserveret et beløb hos din bank. Beløbet reserveres til APCOA PARKING Danmark A/S, fordi vi ikke kender længden af din parkering og dermed ikke det beløb, som du skal betale, når du for eksempel kører kortet igennem betalingsautomaten første gang. Vi godkender altså din transaktion med en reservation. 
Når din parkering og dermed dit køb er afsluttet, hæver vi kun det beløb, som parkeringen koster, og det reserverede beløb slettes efterfølgende. Denne procedure kan desværre godt tage nogle dage, og det skyldes ikke APCOA PARKING, men betalingsudbyderen. Bliver reservationsbeløbet ikke slettet, skal du kontakte din bank (kortudsteder).

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Er biler med åbent tag (cabriolet, kaleche) undtaget for pålæg af kontrolgebyrer?

Nej, ifølge retningslinjer hos EuroPark Parkeringskontrol er biler med åbent tag, cabriolet eller kaleche ikke undtaget fra at følge parkeringsreglerne og heller ikke fra at blive pålagt et kontrolgebyr. For at kunne parkere skal du således placere en synlig og let læsbar parkeringstilladelse/-bevis eller parkeringsbillet i bilens frontrude alt afhængig af, hvad parkeringsbestemmelserne angiver på parkeringspladsen. Dette fremgår klart af skiltene på parkeringspladsen.

Du kan mange steder også oprette din parkering i appen APCOA FLOW når du parkerer for helt at undgå at skulle lægge en billet i bilen. Bemærk: det er kun muligt at betale med parkeringsapp på pladser hvor det er skiltet.

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol

Kontrolgebyrer

Er der lovhjemmel for, at et privat parkeringsselskab kan pålægge kontrolgebyrer?

EuroPark Parkeringskontrol er et privat parkeringsselskab og arbejder derfor ikke ud fra de samme regler som det offentlige. 

Hvis du parkerer på en privat parkeringsplads, er det ejeren af pladsen, der bestemmer, hvilke bestemmelser der skal være gældende for parkering på parkeringspladsen. 
EuroPark Parkeringskontrol opererer under privatretlige regler. Nogle af de mest almindelige regler for parkering er at:

  • Parkering er tidsbegrænset ved brug af p-skive, hvilket betyder at p-skiven skal angive ankomsttidspunktet, samt være aflæselig ved p-vagtens kontrol.
  • Betalingsparkering, hvor der skal købes en p-billet ved de på parkeringspladsen opstillede automater, eller via APCOA FLOW/Easypark, hvor der i forbindelse med registrering skal indtastes registreringsnummer (nummerplade) og områdekode.
  • Parkering er betinget af, at der i køretøjets frontrude skal være en gyldig p-tilladelse eller et gæstekort udstedt af EuroPark Parkeringskontrol eller APCOA PARKING.
  • Der skal foretages en digital registrering af det parkerede køretøjs registreringsnummer (nummerplade) for at få en gyldig parkeringstilladelse.
  • Parkering skal ske indenfor afmærket bås.
  • Parkering kun kan ske med gyldigt handicapkort. *
  • Parkeringsforbud.

Der bliver i samarbejde med ejeren af parkeringspladsen udarbejdet og opsat skilte, der informerer om bestemmelserne på pladsen mht. til parkering.
Hjemlen for udstedelse af kontrolgebyret beror på rent aftalemæssige forhold. Det er således, at når parkanten kører ind på en privat parkeringsplads, hvor der ved skiltningen er oplyst regler og vilkår for parkeringen, anses parkanten for, at have accepteret disse regler og vilkår for parkeringen, således at der er indgået en aftale mellem parkanten og APCOA PARKING Danmark A/S som administrerer parkeringspladsen. 
Det er EuroPark Parkeringskontrol, der udfører kontrollen. Af skiltningen fremgår det bl.a., at ved parkering accepteres det, at ved parkering i strid med de opslåede regler, kan der pålægges et kontrolgebyr. Den aftaleretlige hjemmel herfor findes i Aftaleloven § 1. Færdselslovens bestemmelser der vedrører parkering, gælder ikke når der parkeres på private parkeringspladser, hvilket er fastslået retspraksis.


* Bemærk, fremgår der ingen særlige regler af handikapskilte, skal parkeringspladsens øvrige skiltede regler følges, dvs. parkering kan ske med gyldigt handikapkort og mod betaling eller med gyldig p-tilladelse osv.
 

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Jeg har brugt P-skive / jeg havde stillet P-skiven korrekt?

Indberetningen fra parkeringsvagten viser, at du har overtrådt de skiltede parkeringsbestemmelser på den benyttede parkeringsplads, hvilket vi henholder os til. Kontrolgebyret er pålagt, da P-skiven har været fejlindstillet eller p-tiden overskredet iflg. P-skivens indstilling på tidspunktet for observationen, uanset hvor længe der i realiteten er parkeret på parkeringspladsen.
Parkeringsvagten har i den forbindelse foretaget en start- og slutobservation og udstedt det pålagte kontrolgebyr.

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Hvordan behandles henvendelser om et kontrolgebyr?

Det anbefales, at henvendelser om et pålagt kontrolgebyr altid sker skriftligt. Henvendelser modtages her på hjemmesiden under henvendelse eller pr. post på:
EuroPark Parkeringskontrol
Hjulmagervej 4B
DK-7100 Vejle

Vigtigt at vide
Inden du henvender dig, anbefaler vi dig at læse vores FAQ igennem.

For at en indsigelse kan behandles af EuroPark Parkeringskontrol, skal denne som minimum indeholde:

  • Navn, adresse og telefonnummer
  • Løbenummer
  • Registreringsnummer

Henvendelse via hjemmesiden:
Vi anbefaler altid at udfylde og indsende en skriftlig henvendelse via vores hjemmeside, fordi den giver dig en vejledning og sikrer at henvendelsen indeholder de nødvendige oplysninger. Når du indsender en henvendelse via vores hjemmeside, skal du blot følge den procedure, du bliver præsenteret for ved brug af formularen, som du finder under henvendelse.
 

Om henvendelser generelt
Såfremt alle nødvendige oplysninger er anført i henvendelsen, sættes sagen i bero.
Når en sag er sat i bero, vil der ikke blive sendt rykkerskrivelser. Du skal afvente et skriftligt svar fra EuroPark Parkeringskontrol Kundeservice, som vil besvare din henvendelse. Hvis EuroPark Parkeringskontrol Kundeservice fastholder kravet, vil sagen igen blive aktiveret, og sagen vil blive sendt til retslig inkasso, hvis kontrolgebyret ikke betales.

Såfremt der sker gentagne henvendelser uden, at der fremsættes væsentligt nyt, kan der ikke forventes besvarelse.

Såfremt der ikke gøres indsigelse over for kravet om betaling af kontrolgebyr, følger sagen EuroPark Parkeringskontrols almindelige rykkerprocedure ved skrivelser pålagt yderligere gebyrer ved forsinket betaling.

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Sættes min sag i bero, når jeg opretter en henvendelse om den?

Såfremt alle nødvendige oplysninger er anført i henvendelsen, sættes sagen i bero.
Når en sag er sat i bero, vil der ikke blive sendt rykkerskrivelser. Du skal afvente et skriftligt svar fra EuroPark Parkeringskontrol Kundeservice, som vil besvare din henvendelse. Hvis EuroPark Parkeringskontrol Kundeservice fastholder kravet, vil sagen igen blive aktiveret, og sagen vil blive sendt til retslig inkasso, hvis kontrolgebyret ikke betales.

Såfremt der sker gentagne henvendelser uden, at der fremsættes væsentligt nyt, kan der ikke forventes besvarelse.

Såfremt der ikke gøres indsigelse over for kravet om betaling af kontrolgebyr, følger sagen EuroPark Parkeringskontrols almindelige rykkerprocedure ved skrivelser pålagt yderligere gebyrer ved forsinket betaling.

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Jeg så ikke skiltningen ved parkeringspladsen / jeg mener skiltningen var utydelig eller mangelfuld?

På de parkeringspladser hvor EuroPark Parkeringskontrol udfører kontrol, er der opsat skilte med oplysning om bl.a. parkeringsbestemmelserne, og at der ved parkering i strid med disse bestemmelser kan pålægges et kontrolgebyr. Observation og kontrol af den pågældende parkeringsplads beror på en kontraktlig forpligtelse mellem EuroPark Parkeringskontrol og ejeren af den pågældende parkeringsplads. 
På langt de fleste parkeringsapladser kontrolleret af EuroPark Parkeringskontrol, skiltes der ikke alene ved indkørsel, men typisk også flere andre steder på parkeringspladsen. Det skal dog bemærkes, at alene skiltning ved indkørsel er tilstrækkelig.

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
På kontrolgebyret er køretøjet noteret for punkt 6. Hvornår bliver et køretøj noteret for parkering uden for opmærket bås?

Parkering skal ske indenfor afmærket bås. Det betyder, at parkering skal foretages indenfor markeringen af båsen. Der vil blive pålagt et kontrolgebyr, såfremt der ikke er parkeret inden for afmærket bås. Såfremt det ikke er muligt at parkere indenfor afmærkningen af den valgte bås, f.eks. hvis køretøjet i den tilstødende bås holder skævt i sin bås, henviser vi til, at der parkeres i en helt anden bås, således at en lovlig parkering inden for afmærket bås er mulig.

Såfremt der parkeres, hvor der slet ingen bås/afmærkning findes, anses dette også som en parkering udenfor afmærket bås, såfremt der er skiltet med, at parkering skal ske inden for afmærket bås.

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Jeg parkerede kun i kort tid - der var nærmest kun tale om en standsning?

Når køretøjet forlades anses dette som en parkering. Dog har parkeringsvagten en observationtid, der giver dig tid og mulighed for at følge de parkeringsbestemmelser, der fremgår af skiltene på den pågældende parkeringsplads. Observationstiden er fastsat ud fra parkeringspladsens fysiske udformning.

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Hvad sker der hvis jeg ikke betaler inden for den anførte tidsfrist på kontrolgebyret?

Hvis kontrolgebyret ikke er betalt inden for tidsfristen, fremsendes der først en betalingspåmindelse med information om, at såfremt betalingen fortsat ikke foretages inden den nye tidsfrist, vil der blive pålagt rykkergebyrer. 
Herefter fremsendes rykker 1, hvor der er pålagt et rykkergebyr, og dernæst rykker 2 ligeledes med et pålagt rykkergebyr og endelig fremsendes rykker 3 med et pålagt rykkergebyr samt varsel om, at sagen sendes til inkasso såfremt, der ikke foretages en betaling (inkassovarsel). Er betalingen stadig ikke foretaget efter rykker 3, vil sagen herefter blive overdraget til retslig inkasso.
Efter overdragelse til inkasso skal al henvendelse ske til det pågældende inkassofirma og ikke til EuroPark Parkeringskontrol.
Ved svar på skriftlig henvendelse vil der ikke fremsendes betalingspåmindelse. Betales det skyldige beløb ikke inden for tidsfristen, er vi nødsaget til at sende sagen til retslig inkasso. Det medfører at der pålægges rykkergebyr samt yderligere omkostninger på sagen i henhold til gældende lovgivning.

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Jeg har sendt en skriftlig henvendelse til EuroPark Parkeringskontrol, men jeg har ikke modtaget svar?

Der fremsendes individuelt svar på alle modtagne skriftlige henvendelser, men påføres hverken løbenummer fra kontrolgebyret eller køretøjets registreringsnummer (nummerplade), kan vi ikke finde din sag frem, og vi har derfor ikke mulighed for at fremsende et skriftligt svar.
Du må derfor indsende din henvendelse igen og sikre dig, at henvendelsen indeholder kontrolgebyrets løbenummer, køretøjets registreringsnummer (nummerplade) samt dit navn, e-mail, og adresse.
 

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Jeg har modtaget et kontrolgebyr, som jeg mener er udstedt uberettiget, hvad gør jeg?

Har du modtaget et kontrolgebyr, som du ikke mener er korrekt pålagt, kan du indsende en henvendelse her på hjemmesiden under henvendelse. For at indsende en henvendelse skal du have dit løbenummer og registreringsnummer (nummerplade) klar. Løbenummeret ses øverste på kontrolgebyret.
Vi anbefaler, at det eftertjekkes om det indtastede løbenummer og registreringsnummmer (nummerplade) er korrekt.

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Nedsættes kontrolgebyret, når jer er studerende eller pensionist?

Nej, EuroPark Parkeringskontrol udfører kun kontrol på private parkeringsarealer, og her gælder der andre regler end på for eksempel offentlige parkeringsarealer. 

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Jeg har mistet betalingsoplysningerne, hvad gør jeg?

Hvis du har mistet dit kontrolgebyr, kan du afvente at der automatisk sendes en betalingspåmindelse. Der er ikke gebyr på betalingspåmindelsen. 
Du kan også oprette en henvendelse her på hjemmesiden under henvendelse. Du bedes i din henvendelse venligst notere dato for kontrolgebyr, registreringsnummer, navn og adresse. 

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Hvad er et kompensationsbeløb på kr. 310,00?

Vi pålægger erhvervssager et kompensationsbeløb på 310,00 kr., hvis betalingsfristen ikke overholdes. Hjemlen til at opkræve dette findes i rentelovens § 9a, stk. 3. Kompensationsbeløbet pålægges kun, hvis køretøjet er registreret med et CVR-nummer, og betalingen ikke er sket til tiden. Hvis køretøjet er blevet brugt privat, da kontrolafgiften blev pålagt, opkræves kompensationsbeløbet ikke. I sådan et tilfælde kræver vi dog dokumentation (privaterklæring). Af dokumentationen skal det fremgå, at køretøjet blev anvendt i privat øjemed den pågældende dag, førerens navn og adresse, lederens underskrift samt firmastempel og/eller firmalogo/brevpapir.

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Kan jeg få en afdragsordning?

Ønsker du en afdragsordning, så du betaler det skyldige beløb over flere gange, skal du rette skriftlig henvendelse herom her på hjemmesiden under henvendelse.

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Jeg har ikke set en gul seddel på min bil?

Et kontrolgebyr kan udstedes på 3 forskellige måder; det kontrolgebyr kan anbringes synligt på køretøjet, det kan overgives til føreren, eller såfremt det ikke har været muligt at placere kontrolgebyret på køretøjet eller overrække det til føreren, kan meddelelse om kontrolgebyr efterfølgende sendes til ejeren af køretøjet, jf. Bekendtgørelse om indgåelse af visse aftaler om parkering og udstedelse af kontrolgebyrer på private parkeringsområder § 1, stk. 2.

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Jeg har modtaget brev fra Retten om tvangsauktion af min bil. Hvordan skal jeg forholde mig?

Har du modtaget et brev i E-boks om at du skal medbringe din bil i Fogedretten, så skal du møde op i Retten med din bil, bilnøgler og registreringsattest.
Hvis du ønsker at undgå at aflevere din bil i Fogedretten, skal du straks kontakte europarktvangsrealisering@euroincasso.dk

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol

P-tilladelser

Jeg har en P-tilladelse/P-bevis, men det var ikke placeret synligt og let læseligt for kontrol i mit køretøj? Eller jeg er kørt i andet køretøj, og derfor var min P-tilladelse/P-bevis ikke placeret i frontruden?

I denne situation kan du ikke parkere på parkeringspladsen, idet du ikke opfylder kravet om, at P-tilladelsen/P-beviset skal være placeret synligt og læsbart for kontrol udefra i frontruden af dit køretøj. 

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Hvad gør jeg, hvis jeg har et handicapkort i bilen, men alligevel har modtaget et kontrolgebyr?

Indberetningen fra vores parkeringsvagt dokumenterer, at handicapkortet hverken var synligt eller læsbart i køretøjets frontrude. Kravet vil blive fastholdt, idet det er påkrævet at anvende handicapkort ved parkering i handicapbåse. Kravet vil heller ikke blive eftergivet, såfremt du efterfølgende kan eftersende dokumentation for at have et handicapkort. Handicapkortet skal være synligt og let læseligt for kontrol i køretøjets frontruden, når parkeringsvagten foretager sin kontrol. Det indebærer at hele handicapkortets forside skal være synligt, læsbart og kontrollerbart.

Følgende er gældende på ALLE p-arealer:
Et handicapkort er i princippet ikke gældende på private p-arealer. Når der parkeres på privat område, skal de øvrige bestemmelser for p-arealet derfor efterleves, dvs. den til enhver tid opslåede skiltning på p-arealet. Det betyder at:

  • Ved parkering med et gyldigt handicapkort, er det tilladt at parkerer i handicapbåse, dvs. i en bås, hvor det fremgår af skiltningen at parkering er reserveret til handicappede og parkering kun tilladt med gyldigt handicapkort.
  • Ved parkering i handicapbåse, skal de øvrige regler på pladsen efterleves, medmindre det fremgår, at særlige regler er gældende for parkering i handicapbåsen. I så fald skal disse særlige regler for handicapbåsen efterleves.  
  • Parkeres der i alm. bås, skal de gældende bestemmelser for p-arealet også efterleves, dvs. den til enhver tid opslåede skiltning på p-arealet, så som f.eks. betaling, indstilling af p-skive osv.

Parkeringsreglerne for handicapkort kan findes på Dansk Handicaporganisations hjemmeside www.handicap.dk > Brugerservice > Parkeringskort > Parkeringsregler
 

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Jeg har en digital tilladelse, men har modtaget et kontrolgebyr, hvad gør jeg?

Hvis du mener, at have en gyldig digital tilladelse, skal du i din henvendelse vedhæfte foto af din digitale tilladelse.

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol

Parkering ved hospitaler

Parkering på Odense Universitetshospital (OUH) og Svendborg Sygehus.

Ønsker du information omkring parkering ved Odense Universitetshospital og Svendborg sygehus henviser vi til deres hjemmeside: www.ouh.dk/parkering.

Henvendelse vedrørende kontrolgebyr
Ønsker du at henvende dig angående et kontrolgebyr, som du har modtaget enten ved Odense Universitetshospital eller Svendborg Sygehus, beder vi dig om at udfylde og indsende vores formular under henvendelse.

Før du udfylder formularen angående et kontrolgebyr, beder vi dig om at være særligt opmærksom på at udfylde formularen korrekt. Formularen skal som minimum være udfyldt korrekt med:

  • Løbenummer
  • Registreringsnummer på bilen
  • Navn og adresse

​​​​​​​BEMÆRK: Henvendelser vedrørende annullering af kontrolgebyrer vil i tvivlstilfælde blive forelagt Odense Universitetshospital

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol

Andre omstændigheder ved parkeringen

Hvad gør jeg hvis mit køretøj har været stjålet i tidsrummet for udstedelsen af kontrolgebyret?

I et sådant tilfælde vil vi bede dig om at sende en kopi af den kvittering, som du har fået ved politianmeldelsen, som dokumentation for at køretøjet har været meldt stjålet, da kontrolgebyret blev pålagt. Du bedes venligst inden for tidsfristen for betaling indsende kopi af kvittering for politianmeldelsen samt navn, adresse, kontrolgebyrets løbenummer samt køretøjets registreringsnummer. Vi vil herefter vurdere sagen og give dig et skriftligt svar. Vi gør opmærksom på, at det ikke er tilstrækkeligt blot at oplyse os politianmeldelsens journalnummer, da vi ikke kan indhente de nødvendige oplysninger hos politiet.

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har haft mulighed for at flytte mit køretøj pga. havari?

I tilfælde af havari skal du straks kontakte vores kontrolcentral på tlf. 45 26 76 92, og gøre os opmærksom på dette, så vi kan informere parkeringsvagten.
Såfremt du har informeret os, som angivet ovenfor, og alligevel får pålagt et kontrolgebyr, skal du inden betalingsfristen fremsende en kopi af kvittering fra Falck eller anden autoriseret autohjælp, der dokumenterer, at der er ydet autohjælp til dit køretøj, at dit køretøj er blevet afhentet etc.
Fremsendelse kan ske via vores hjemmeside under henvendelse eller via almindelig brev til Europark Parkeringskontrol, Hjulmagervej 4B, 7100 Vejle. Vi vil herefter vurdere den konkrete sag og give dig et skriftligt svar.
Bemærk: på parkeringspladser, hvor parkering kan ske mod betaling, skal du tillige købe en p-billet/foretage registrering af køretøjet, og derved efterkomme de skiltede regler for parkering for at undgå at få pålagt et kontrolgebyr.
Bemærk: det er ikke tilstrækkeligt at placere en seddel i køretøjets frontrude, hvoraf det fremgår, at køretøjet er havareret. Et tændt havariblink, bevirker heller ikke at der kan parkeres i strid med de skilterede regler og bestemmelser.

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Jeg var ikke fører af køretøjet - køretøjet var udlånt til en anden?

I sådanne tilfælde skal vi bede dig kunne identificer hvem føreren af køretøjet var den pågældende dag og tidspunkt, da kontrolgebyret blev pålagt, samt bede den person, der førte køretøjet om at rette henvendelse til os med erkendelse om, at vedkommende førte køretøjet. 

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Vores firmabil har været udlånt til en af vores ansatte, men vi ved ikke, hvem den pågældende person er?

Er bilen registreret til et firma fastholdes kontrolgebyret overfor firmaet, medmindre firmaet fremsender en skriftlig erklæring om, at den ansatte på den pågældende dag og tidspunkt, da kontrolgebyret blev pålagt, anvendte bilen i privat øjemed (privaterklæring). Privaterklæringen skal være udstedet af firmaet, underskrevet og med firmastempel samt oplyse fulde navn og adresse på den pågældende medarbejder, der førte bilen i privat øjemed, da kontrolgebyret blev pålagt.

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Jeg har en motorcykel, hvilke regler gælder for mig?

Motorcykler skal overholde de samme regler som biler, hvis der ikke er skiltet med andet.
Motorcykler skal, hvor der findes områder dedikeret til motorcykler, parkere i disse. Findes der ikke dedikerede båse/områder til motorcykler, skal motorcyklen parkeres i de afmærkede båse på parkeringspladsen. Findes der ingen afmærkede båse på parkeringspladsen, skal motorcyklen parkeres til mindst muligt gene for andre.
På parkeringspladser hvor p-skive er påkrævet, gælder denne bestemmelse også for parkering med motorcykel, medmindre andet fremgår på skiltningen. Kan dette ikke efterleves, anbefaler vi at du parkerer et andet sted.
På parkeringspladser hvor betaling er påkrævet, skal du betale med en parkeringsapp, hvis det er muligt. Hvis ikke det er muligt at betale med app, skal der trækkes en p-billet i en automat, som er gældende for motorcykelparkering. P-billetten skal du beholde og have på dig, så du kan forevise på forespørgsel fra parkeringsvagten, som dokumentation for, at du har betalt for parkeringen.
Det er under ingen omstændigheder tilladt at parkere, hvor der er skiltet med parkering forbudt, i parkeringsbåse der er reserveret til andre, hvor p-bevis er påkrævet og et sådant ikke haves, samt på handicappladser.
Herudover skal den til enhver tid opslåede skiltning på pladsen iagttages, da den konkret kan fastsætte andre regler for parkering af motorcykler.

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Skal jeg gøre noget mht. nummerpladen når jeg sælger min bil?

Du skal huske at afmelde nummerplade ved bilsalg
Fra årsskiftet 2019 er der indført et nyt lovpligtigt gebyr på 250 kr. pr. dag, hvis du som ejer/bruger af knallert, bil eller andet motordrevet køretøj ikke har den lovpligtige ansvarsforsikring.

Hvorfor er det vigtig viden? 
Det er vigtigt at vide i den situation, hvor du sælger dit køretøj, så er der nemlig risiko for, at du bliver pålagt at betale dagsgebyret, hvis du fortsat står som ejer/bruger.
Du undgår den risiko ved at sørge for at afmelde pladerne hos SKAT, straks køretøjet er solgt.

Et godt råd er derfor at omregistrere pladerne sammen med køber på SKATs hjemmeside, før du vinker farvel til køber.
 

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Jeg har en trailer/ campingvogn, hvilke regler gælder for mig?

Påhængsvogne som fx trailere, campingvogne mm. er underlagt de samme betingelser for parkering som køretøjer (biler). 
Hvis køretøjet og påhængsvognen er koblet sammen, betragtes det som ét køretøj. 
 

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol

P-vagter

Er parkeringsvagterne fra EuroPark Parkeringskontrol provisionslønnede?

Nej, parkeringsvagter ansat hos EuroPark Parkeringskontrol er ikke provisionslønnede men fast aflønnet. 

APCOA PARKING og EuroPark Parkeringskontrol er medlem af brancheforeningen Danske Private Parkeringsselskabers Brancheforening (DPPB). Af brancheforeningens vedtægter fremgår det, at medlemmerne ikke må ansætte parkeringsvagter på provisionsløn eller lignende vilkår. 
 

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol
Bruger parkeringsvagten hos EuroPark Parkeringskontrol kamera?

Ja, parkeringsvagten benytter kameraer på størstedelen af de parkeringsarealer, hvor EuroPark Parkeringskontrol udfører kontrol. Dog er det fortsat således, at parkeringsvagtens notater på kontrolgebyret er den grundlæggende dokumentation og fotos udelukkende er supplerende dokumentation.

EuroPark ParkeringskontrolEuroPark Parkeringskontrol