POWERED BYLogo-transparentLogo-transparent
Logo-transparentLogo-transparent

APCOA PARKING Danmark's idégrundlag er at tilbyde de bedste og mest kundevenlige løsninger i parkeringsbranchen. I APCOA PARKING Danmark ser vi parkering som en service og derfor arbejder vi på at gøre parkering nemt, trygt og ikke mindst overskueligt til gavn for både bilister og kunder.

I APCOA PARKING Danmark udvikler vi hele tiden nye muligheder for dig som kunde og bruger. Se mere på vores hjemmeside.

APCOA PARKING DanmarkLogo
BurgerBurgerCloseClose

Parkeringsservicemedarbejder

Her på siden har vi samlet de hyppigst stillede spørgsmål omkring jobbet som parkeringsservicemedarbejder hos EuroPark Parkeringskontrol.

Bestemmer jeg selv, hvornår jeg vil arbejde?

Du vil naturligvis få indflydelse på din vagtplan. Dog skal vagtplanen altid først og fremmest afstemmes med kundens behov, men derudover også de ønsker og behov, som virksomheden og de øvrige kollegaer har.

Arrow-rightArrow-rightArrow-downArrow-down
Kræver det nogen uddannelse at blive parkeringsvagt?

Der stilles ikke krav til en uddannelse inden ansættelsen, men alle nyansatte bliver sendt igennem vores interne uddannelsesforløb, bestående af teoretisk og praktisk oplæring. Du vil ikke få lov til at gå alene som parkeringsservicemedarbejder på parkeringspladserne før du har gennemført og bestået vores interne uddannelsesforløb.

Ud over den obligatoriske interne uddannelse vil du løbende blive tilbudt kurser i f.eks. konflikthåndtering.

Arrow-rightArrow-rightArrow-downArrow-down
Hvis jeg bliver ansat, bliver jeg så provisionslønnet?

Nej - Hos EuroPark Parkeringskontrol er du ikke provisionslønnet. APCOA PARKING Danmark og dermed EuroPark Parkeringskontrol er medlem af den danske brancheforening - Danske Private Parkeringsselskabers Brancheforening. Som medlem af brancheforeningen skal APCOA PARKING Danmark / EuroPark Parkeringskontrol overholde en række regler - herunder at parkeringsservicemedarbejderne skal være fast aflønnet og ikke må modtage provision eller anden form for incitamentsaflønning.

Arrow-rightArrow-rightArrow-downArrow-down
Er Europark Parkeringskontrol medlem af brancheforeningen?

Ja - APCOA PARKING Danmarj og dermed EuroPark Parkeringskontrol er medlem af den danske brancheforening - Danske Private Parkeringsselskabers Brancheforening

Som medlem af brancheforeningen skal APCOA PARKING Danmark og EuroPark Parkeringskontrol overholde en lang række regler - blandt andet følgende: 

- Parkeringsservicemedarbejderne skal have en ren straffeattest. 

- Parkeringsservicemedarbejderne skal ved ansættelsen modtage grundig instruktion vedrørende parkeringsreglerne, arbejdets udførelse mv. og skal under ansættelsen løbende deltage i relevante interne eller eksterne kurser eller anden form for fyldestgørende efter- og videreuddannelse. 

- Parkeringsservicemedarbejderne skal under udførelsen af deres funktioner altid være iført uniform og skal bære id-kort, der skal forevises på anmodning. 

- Parkeringsservicemedarbejderne skal være fast aflønnet og må således ikke modtage provision eller anden form for incitamentsaflønning.

Arrow-rightArrow-rightArrow-downArrow-down
Hvad er timelønnen?

Pr 1. marts 2019:

Timeløn: 152,55 kr. plus tillæg for aften og weekender.

TILLÆG:
Pr. 1 marts 2019:
Aftentillæg: 30,61 kr. pr. time
(Ved arbejde mellem kl. 18:00 og 06:00)

Pr. 1 marts 2019:
Weekendtillæg: 43,08 pr. time
(Ved arbejde på lørdage efter kl. 15:00 samt søn- og helligdage)

(Der tages forbehold for ændringer og tastefejl)

Arrow-rightArrow-rightArrow-downArrow-down
Hvordan ligger arbejdstiden?

Arbejdstiden varierer fra by til by afhængigt af antallet af parkeringspladser. Typisk er de dog fordelt i tidsrummet 08.00 – 22.00 inkl. weekender. Der er ikke mulighed for udelukkende at gå eksempelvis formiddagsvagter, eftermiddagsvagter eller lignende med mindre dette fremgår af jobopslaget.

Arrow-rightArrow-rightArrow-downArrow-down
Følger EuroPark Parkeringskontrol overenskomsten?

Ja - EuroPark Parkeringskontrol har overenskomst med VSL og vi følger naturligvis den gældende overenskomst. 
 

Arrow-rightArrow-rightArrow-downArrow-down
Kan jeg få flere arbejdstimer, end dem der er opslået i stillingsannoncen?

Nej - Som udgangspunkt kan du ikke forvente flere timer end det der er anført i stillingsannoncen. Det sker yderst sjældent, at der ansættes vagter på fuldtid.

Arrow-rightArrow-rightArrow-downArrow-down
Skal jeg have en ren straffeattest?

Ja. Ved en evt. jobsamtale vil vi bede om at se din straffeattest. Du skal derfor medbringe straffeattesten ved en eventuel jobsamtale eller du kan vælge af fremsende den sammen med din ansøgning.

Arrow-rightArrow-rightArrow-downArrow-down
Får jeg en uniform?

Ja - Det er vigtigt, at parkeringsservicemedarbejderne er synlige og opfattes af bilisterne som en del af servicen på parkeringspladserne. Udover en uniform vil du også blive udstyret med et ID-kort, som du altid skal have på dig når du arbejder. Derudover får du selvfølgelig også det nødvendige udstyr til at kunne foretage parkeringskontrol.

Arrow-rightArrow-rightArrow-downArrow-down
Kan jeg blive ansat selvom jeg er på efterløn, førtidpension, pension eller i flex job?

Ja - Alle ansøgninger behandles lige og ansættelser sker efter kvalifikationer, erfaring og efter behovet. Ansættelse kræver ren straffeattest, som du skal kunne aflevere sammen med din ansøgning.

Arrow-rightArrow-rightArrow-downArrow-down
Ledige jobs

Ledige jobs

Er du interesseret i et job hos APCOA PARKING Danmark? Se vores ledige stillinger her.

Ledige jobs